SEO er ubetinget nødvendighed for alle virksomheder der vil være til stede online, og ønsker at nye kunder kan finde deres produkter og serviceydelser igennem søgemaskiner som fx Google.

For at komme så langt til at matche produktet med brugeres søgeadfærd, kræver det grundige SEO analyser og god planlægning. Analyserne og planlægningen skal understøtte de enkelte produkter, på tværs af virksomhedens centrale digitale forretningsenheder. I forretningsenhederne er der tale om de personer der har ansvaret for virksomhedens digitale forretning:

- Den IT ansvarlige for virksomhedens CMS / webplatform
- Personen med ansvar for Online Marketing / online projekter
- Personen med ansvar for alt det skrevne indhold på websitet.

Klik her og læs mere om følgende emner:

Afsæt de nødvendige ressourcer, Etablering og drift i tæt samarbejde, mindsettet omkring Google, udgangspunktet for succes, SEO samarbejde, SEO Workshop, KPI og Baseline

Næh, jeg mener ikke snakken om et eller andet krystalkranie, iblandet X-files og flyvende tallerkener, som dette,  men en rigdom, der kommer til udtryk i komposition og farvesammensætning. Det er lang tid siden, jeg har set noget så frisk og iøjnefaldende design, som dette!
Meget, meget imponerende, og øhhh.. det må have taget rigtig lang tid i illustrator!

Vi udvider og søger endnu en dygtig grafiker. Du skal have erfaring med produktion via dataautomation (f.eks via Cacidi) og kendskab til brug af mediedatabaser og dataudveksling mellem forskellige platforme.

Du skal arbejde med tilbudsaviser og salgskataloger til hele Norden, for store kunder som MyTravel, Egmont, L’EASY m.fl.

Sammen med vores tekniske direktør skal du være med til at skabe effektive workflows for opsætning og korrektur. Du skal være med til at udfordre de nye teknologier og ruste os til fremtiden!

Kompetencekrav
Du skal være uddannet grafiker og have mindst 5 års erfaring fra reklamebureau, trykkeri eller lignende. Du mester hele CS3 pakken og kan med stolthed i stemmen kalde dig superbruger i InDesign. Kendskab til brug af XML I InDesign er en stor fordel.
Farvejustering og brug af farveprofiler kan du til perfektion og du kender din Mac forfra og bagfra.

Du skal være god til at styre deadlines og du har ansvaret for at disponere din egen arbejdstid så du hele tiden er med, eller spiller med i det team, der løser de enkelte opgaver og projekter.

Vi forventer at

Du har et godt grafisk øje
Du arbejder systematisk med større produktioner
Du kan overholde deadlines
Du har erfaring med at afslutte opgaver og sende dem til tryk
Du kan arbejde selvstændigt og tør at tage ansvar
Du staver dansk perfekt
Du skal til tider forvente overarbejde

Vi tilbyder dig
At blive en del af et ungt team med dygtige fagfolk hvor kreativitet, omhyggelighed, samarbejde og hjælpsomhed er vigtige elementer i dagligdagen. En løn der matcher dine kvalifikationer, samt pension, sundhedsforsikring m.m.

Søger du nye udfordringer og vil arbejde med produktion på en spændende, udfordrende og lærerig måde så er det dig vi have!

Læs og se meget mere på www.director.dk/job

Jeg har fundet endnu en “wunderkid” fra den engelske undergrund. I kender, og har måske set Rolling Stone´s seneste udgivelse “rolled gold”, men manden bag er den her fætter, som laver virkelig virkelig flotte typo-grafiske værker.

Billedet er en anelse atypisk for hans oevre, men man bliver helt glad i (farve)bøtten ved at kigge på det, gør man ik´?

Hvilke chancer har traditionelle aviser for at overleve? Udgangspunktet er digitalt, og derfor bør print-medierne starte online for at opnå succes offline. Så enkelt er det.

Artiklen er bragt i Markedsføring d. 22 april 2008. Download den som PDF Online skal redde print

Fremtidens stærkeste printmedie skriver artiklerne online, lader artiklen berige af brugeren, og bringer dem efterfølgende i den trykte udgave, efter endt redigering. Det handler om udvikling af unikt content og berigelse af eksisterende content.

AOK viser allerede vejen ved at tænke i en tredjedel redaktionelt stof, en tredjedel brugerdrevet stof og en tredjedel annoncedrevet stof. Denne simple model kunne dagbladene lære en del af. Problemet hos de traditionelle aviser er, at de har funderet deres forretningsmodel offline, og forsøger kun delvist at være med online, altså som en sekundær aktivitet.
Sagen er jo den, at printmedierne har store omkostninger ved at drive den traditionelle forretning. Derfor forsøger de hele tiden at kapre nye abonnenter til den trykte avis. Samtidigt forsøger de at konvertere deres online-brugere til offline avis-abonnenter. Og det er her fejlen begås.
Det er på tide at vende tingene på hovedet – eller spejlvende forretningsmodellen. Artiklerne, der er avisens bærende fundament, skal i første omgang skrives online. Det vil sige, at de skal lynhurtigt få deres nyheder publiceret på nettet. Og ikke vente et sekund længere, end til at nyhederne er i kassen, med at sætte dem i søen.

Ekstra Bladet forsøger.
Ekstra Bladet viser noget af vejen med deres nye satsning Nationen. De bringer ganske enkelt fragmenter af blogindlæg og kommentarer fra online-universet i den trykte udgave.
Det giver dem nok ikke dybdeborende journalistik, men de formår at fastholde deres online brugere til deres offline avis, og måske sælge en ekstra avis eller to til deres online brugere, ganske enkelt fordi den enkelte bruger vil se, om hans kommentar er blevet trykt i avisen. Forfængelighed har alle dage være en motiverende faktor.
Man kan sige, at Ekstra Bladet formår at skabe en større loyalitet online, der klister brugeren fast til deres trykte avis. Det er ganske vist kun en halvhjertet satsning, og spørgsmålet er, om Ekstra Bladet kan styre brugeren i en retning, der skaber stofområder, vi andre gider at læse?

Det er på tide at vende tingene på hovedet – eller spejlvende forretningsmodellen, når vi taler om printmedier. Artiklerne, der er avisenes bærende fundament, skal i første omgang skrives online. Det vil sige, at de skal lynhurtigt få deres nyheder publiceret på nettet. Og ikke vente et sekund længere, end til at nyhederne er i kassen, med at sætte dem i søen.

AOK kan også
Med AOKs nye satsning, som de har valgt at kalde for 1/3-1/3-1/3, har de skabt informationer, der har længere levetid. Stoffet skal blot redigeres.
En artikels slagsværdi (USP) afhænger ikke så meget af, hvad den omhandler, men mere om, hvordan den er skrevet. Og det er netop det, der adskiller brugerdrevet content og journalistik.
Når professionelle journalister lader sig inspirere af lægfolk, giver de historien nye perspektiver, der giver alle os andre lyst til at læse den. Og omvendt, hvis journalisten giver slip på historien noget tidligere ved at publicere den online og lade måske 20-30 brugere skrive videre på den. Så sparer han tid, han får flere vinkler på historien, han får samtidigt en fornemmelse af, hvad der skaber interesse, og artiklen har langt længere levetid.
Journalisten skal både være journalist, researcher og redaktør på samme tid – hvilken på kort sigt giver ham en større arbejdsbyrde, men ved at frigive historien i en tidligere fase, giver det journalisten mulighed for at skrive på flere historier på én gang.

Intet er perfekt
Nu ved jeg godt, at journalisten allerede researcher og redigerer, inden han kaster artiklen på nettet, men min pointe er denne: Smid den ud til net-brugeren hurtigere, end du ellers ville gøre det. Ingen artikel er perfekt, uanset hvor mange kilder der refereres til, og derfor er hastighed at foretrække frem for perfektionisme.

Hvis klimaet skabes, og journalisten accepterer samspillet med lægfolket i den skrivende proces, så er der både grobund for, at avisen kan skabe mere content på kortere tid og en større sandsynlighed for at skabe et sund forretningsmodel både online og offline.
Når vi kigger på AOK’s model, hvor journalisten slår tonen an i anmeldelser af restauranter, og åbner op for at brugeren kan skrive deres egne anmeldelser af samme restaurant, sker der overordnede to ting: Der skabes ekstra opmærksomhed på den professionelle anmelders integritet, og mediet oparbejder en masse content centreret om kerneforretningen.
AOK’s anmeldere skal simpelthen være meget nøjagtig, når brugeren også anmelder den samme restaurant. Det skaber en gennemsigtighed, som giver mediet troværdighed. Hvis anmelderen over tid så høster de brugerdrevne anmeldelser, der er kommet i kølvandet på hans åbningsanmeldelse, skaber det ikke alene grobund for kvantitativ content, men giver også mediet muligheden for at opsamle og genanvende indholdet i redigeret form.
Man kan sige, at selve historien omkring anmeldelsen af den enkelte restaurant er blevet beriget og foldet ud i flere nuancer, hvor størstedelen af arbejdet er skabt gratis og frivilligt af brugerne.
Når vi så kigger på Ekstra bladets Nationen og andre medier som Urban og Nyhedsavisen, der alle gengiver brugerdrevet content fra online-universerne i deres trykte aviser, så har vi både hastighed og berigelse af historien, og måske endda en spire til en forretningsmodel.
Her kan mediehusene finde nye indtjeningsmuligheder online, der kan skabe nye lønsomme kvalitetsmedier. Alt kan jo genbruges.

Brug for ro
Der er nok to årsager til, at vi læser nyheder online og tunge, lange artikler offline. Den ene er, at vi gerne vil hvile øjnene fra skærmen, sætte os i den gode stol og læse artiklen stille og roligt. Vi har simpelthen brug for at være offline.
Men spørgsmålet er, om vi overhovedet læser de lange, tunge artikler? Eller om vi køber Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad for vores intellektuelle samvittigheds skyld? Og så i øvrigt falder i søvn af ren udmattelse bare ved tanken om at skulle gå i gang med artiklen?
Jeg tror, vi alle godt vil have den viden, som de gode dybdeborede artikler giver os, men vi opnår kun brøkdele af den viden, fordi accelerationen af online nyheder og gratisaviser har skabt en hungrende nyhedsdjævel i os alle, og den djævel vil fordres hurtigt og kontinuerligt.
Hvis mediet insisterer på at give os viden frem for at sælge os aviser, kan de traditionelle dagblade roligt læne sig tilbage og kigge DRs P1 i kortene. P1 er dybt, og kan også serveres som podcast.
Vi har nok alle efterhånden en mobil, der kan afspille MP3, og vi sidder alligevel mange timer i kø på vej til arbejdet, så hvorfor ikke placere den tunge historie i vores øregange? Det er jo i den tråd det oprindelige begreb Radioavisen blev skabt!

Det er ikke let at kloge sig på, hvilken forretningsmodel, der redder printmediet, men hvis avisen formår at skabe en livsstils-attitude, som dagbladet Dagen forsøgte, hvor blot tilstedeværelsen af avisen skabte respekt, og indholdet er både nyhedsorienteret, samt består af det nye bastard stof, skrevet af både journalister og brugere, og tunge artikler, der kan downloades som podcast, så er der nok et incitament til at købe en avis. Om ikke andet så for at få koden til download af podcast, som vi blev lovet online.

Kun få år tilbage var ruccola ‘den smarte salat’. Hvorfor spise almindeligt salat, hvis man istedet for kan spise en plante der er dobbelt så dyr og dobbelt så bitter? Anyways, ruccola er i mellemtiden blevet afløst af babyspinat, hvilket må siges smager en pæn del bedre – selv om den nok ikke er lige så smart (det er bare så hyggeligt at bruge italienske ord!). Dette kalder man en trend.

‘Trend’ betyder umiddelbart ikke andet end ‘generel retning for udvikling eller forandring’. Vi bruger det dog mest som et sociologisk fænomen – noget som man selv, mange, eller alle gør. Trends af den slag findes i det store (fokus på bæredygtighed, eller at være på Facebook, for eksempel) som det små (jeg er begyndt at tage mælk i min morgenkaffe, som jeg ellers drak sort), og de findes selvfølgelig også i den grafiske branche. Og en af dem – på godt og på ond – er brugen af skrifttypen DINSchrift.

Mens 90erne var præget af Eurostile (især Extended2 og BoldExtended2, til dem der kender det – Danske Bank’s logo, f.eks.), er DINSchrift’en alle vegne nu. Over det hele, simpelthen. Synoptik’s broadcast- og print-materiale er et godt eksempel. Politiken bruger den til overskrifter i deres weekend-tillæg, og selv National Geographic kører med den til visuals på NatGeo Wild kanalen. Bureauet Integral bruger den flittigst, konsultenthuset Sapient har haft den som deres logo-type i noget tid, den britiske Channel 4 brugte den til onscreen-branding, og det belgiske stats-TV, VRT, bruger den stadig i dag. Og så er der selvfølgelig computerspillet Half Life (de har dog skiftet A ud med en græsk lambda).

Og det er bare nogle ’store’ eksempler. Hold øjnene åbne i nogle dage, og du kan se DINSchrift på alt fra kosmetik til den lokale grillbar. Tag et billede med din mobil, og jeg poster dem her på siden. Det bedste billede (efter min subjektive vurdering) vinder en flaske Barolo.

Tag et billede med din mobil, og jeg poster dem her på siden. Det bedste billede (efter min subjektive vurdering) vinder en flaske Barolo.

Desværre må jeg indrømme at jeg kaster lidt med sten i mit glashus, siden jeg selv har brugt DINSchrift en del indenfor de sidste år – blandt andet til mit eget logo, den visuelle identitet for mit sidste portfolio (som fik mig dette her job), nogle elementer på Director’s website (se her), og ikke mindst DM Media’s Råbop.dk kampagne.

At forklare hvorfor trends opstår vil sprænge rammerne af denne blog. Jeg kan dog komme med ordets entymologi – begrebet trend kommer fra vævning. Trenden er den langsgående tråd, som sidder fast i vævestolen eller -rammen, mens islætten er den tværgående tråd, som væves over og under trenden. Perfekt som cocktail-party-smalltalk-emne!

Her kan du finde rigtig mange billeder, som rummer en masse fortællinger, en masse historier bliver skildret igennem de ultra-flotte kompositioner, prøv selv at dykke videre på sitet

Det kan godt være du ikke er liberal eller ”Liberal centrist” som Mr. Rasmussen bliver kendetegnet i The Times. Men jeg tør vædde på, at opløbet omkring hvorvidt Fogh bliver EU’s første præsident, vil samle lille Danmark foran TV skærmen, i kolonihaven og på cafeer, ligesom vores kære 80’er fodboldhold gjorde det i Mexico i ’86.