Google er det mest besøgte website i Danmark. Stort set alle online brugere har været forbi Google en eller flere gange, både i forbindelse med research på et produkt og i forbindelse med køb af et produkt. Om det er en rejse, en bog eller en ny bil, går vejen fordi Google.
Alene konstateringen, at Google er det største onlinemedie i Danmark, bør være nok til at alle virksomheder, der gerne vil afsætte deres produkter og service ydelser, skal være til stede i Google.

Google som medie
Når vi anskuer Google som et medie, er der er to overordnede indgangsvikler til mediet. Enten køber vi os plads i søgemaskinen med en annonce som vi kender det fra dagblade m.v. eller også øver vi PR over for mediet.
I begge tilfælde er der nogle regler som man skal følge, som der er i alle andre medier. Når vi køber os plads i Google, foregår det via et auktionssystem, hvor vi byder på søgeord, som knytter sig til en annonce. Annoncen popper frem, når en bruger benytter samme søgeord i søgemaskinen. På den måde positionerer annoncen sig skræddersyet til brugers efterspørgsel.
PR til Google
Når vi taler PR til Google, altså optimering til Google organiske søgeresulteter, også kaldet søgemaskineoptimering og SEO, er det nogle helt basale webregler som gør sig gældende. Regler som har været til stede siden WWW og HTML blev født. Google har taget disse regler til sig, krydret dem med deres egne regler, og beskrevet det hele her under Search Engine Optimization (SEO) på google.com. Altså mediet Google har både beskrevet Annoncering og PR i deres egen medieinformation.
I begge tilfælde, med både betalte placeringer og organiske optimeringer, matcher Google det søgeord som brugeren benytter, med brugbar information fra websider på nettet. For hver gang vi laver en ny søgning, fra cykel til kaffemaskine, skifter mediebilledet i Google.
Fuld valuta kræver en kombineret indsats
På trods af Google’s store succes blandt danske annoncører er det dog fortsat kun et fåtal af danske annoncører, som er opmærksomme på den markante effektforøgelse, som ligger i en velkoordineret kampagne på tværs af begge medier på Google har på virksomhedens forretning.
Flere studier, herunder iCrossings analyse af en integreret indsats på tværs af både PPC og den traditionelle søgemaskineoptimering illustrerer tydeligt den kraftige effekt, som den koordinerede indsats medfører på alle væsentlige parametre i forhold til en isoleret indsats på et af de to medier.

Billedtekst: Figuren viser, hvordan online–adfærd ændrer sig, når vi integrerer organisk optimering af hjemmesiden med betalte annoncer på Google. Figuren skal læses således: Hvis man optimerer valgene af søgeord med betalt kommunikation og PR i form af organisk optimering af hjemmeside mod Google, opnår man 91,80 pct. flere klik, end hvis man udelukkende benytter en af de to metoder isoleret set. Figuren bekræfter med andre ord den snus-fornuftige logik, at der eksisterer en særdeles positiv synergi ved at kombinere PR og kommercielle indkøb på Google. Kilde: http://www.icrossing.com
Som ovennævnte figur viser, gemmer der sig et utroligt stort potentiale for virksomheder, som effektivt forstår at udnytte søgemaskinemediet i en koordineret indsats. Derfor er en samlet Search Marketing indsats der positionerer websitet optimalt i såvel de betalte, som i de organiske resultater i Google eller andre søgemaskiner klart at anbefale.
Fyld mediet til bristepunktet
Mange har sikkert oplevet en øget kundetilgang eller boost i salget, hvis de har taget ejerskab på et specifikt medie ved både at få redaktionel omtale og ved at købe reklameplads i mediet. Dette er i høj grad også muligt på Google.
Men at opnå effekten som ovennævnt figur illustrerer kræves dog langt mere end blot en aktiv indsats på begge fronter. En velkoordineret search marketing indsats på tværs af begge kanaler kræver, at man med udgangspunkt i sine KPI’er sætter sig nogle klare mål for ens web sites synlighed i begge indeks. Målsætninger, som herefter danner basis for processen omkring optimering af web sitets synlighed og kommunikation til brugeren i begge indeks. Ellers kan man hurtigt købe sig fattigt på ubrugelige Adwords annoncer og optimerer websitets i blinde.
Læs om SEO her || Læs om SEM her
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.