Første skridt: Forøg dine online budgetter og brug dem på følgende:

1) Hvis du ikke allerede kører Google Adwords (SEM) – så er det nu du skal starte. Hvis du allerede er kørende så stram op på dine Adwords – gå efter en lav klikpris og en høj konverteringsrate – kort sagt forstå din ”Google Quality Score” ABC

2) Kom i gang med at optimerer dit site til Google organiske placeringer (SEO) – det er trods alt gratis – og brugerne opsøger selv dine produkter og service ydelser – kig i dine adwords data og benyt de varme keywords (keywords der ligger i spændvidden mellem mange visninger og højeste konverteringer) til at optimerer dine kerneområder og salg og/el. leadgenerering.

3) Go Social – det koster kun tid at gå i dialog med potentielle kunder. Overvej hvorvidt en corporate blog vil hjælpe dig – med den rigtige strategi kan du faktisk blogge kunderne ind i butikken og samtidigt understøtte kerneforretningen på dit corporate website. Hvis du ikke ved hvad du skal skrive om eller hvilke blog og social fora du skal opsøge – så benyt igen dine data fra adwords – de fortæller dig nemlig forholdet mellem dine kunder og dine produkter.

SEM + SEO + SOCIAL = Online tilstedeværelse. 

4) Implementer affiliates og skriv noget fornuftigt omkring dem, eller implementér den enkelte affiliate omkring eksisterende relevant content. Det koster kun tid og hvis du er rigtig sej med ligeligt forståelse af brugeradfærd, egenskaben af affiliate produktet og din egen produktkommunikation – så kan du måske beholde en medarbejder i kommunikationsafdelingen i stedet for at fyre ham. Måske tjener du ikke til hele hans løn, men samtidigt skal han heller ikke bruge fuld tid på det, når først projektet er sat i søen.

5) Hvis du absolut vil køre bannere – så gør det ordentligt – benyt dig af sammen princip som bag the ”Google quality score” og placer dine bannere med logisk fornuft. Dvs. Badehåndklæder i badeværelset og mælken i køleskabet.

6) En af de helt store topscorer på ROMI (Return On Marketing Investment) foruden SEO er Direct eMail – tilbud på email, dialog programmer eller decideret CLM (Customer Lifecyckle Management). Det virker dog kun hvis du har en kundebase at sende til, eller et godt flow fra dit website med potentielle kunder. Og nej det virker ikke at købe email lister ude i byen, som er blevet brooket 10 gange med nogle emails, som kun er der fordi de har deltaget i en tvivlsom konkurrence. Så m.a.o. koncentrer dig om dine egne leads og kunder – der er meget mersalg, upslag og krydsslag at hente der. Og hvis du er dygtigt kan du endda, som bonus, få en større loyalitet til dine kunder og potentielle kunder.

7) WEB TV er godt hvis det kan produceres til en god pris i forhold til lead og konverteringer. Indholdet af spottet skal omhandle dine produkter (sjovt eller seriøst). Filmen skal implementeres i Social, den skal opnå viral momentum, samt have en klar call-to-action som leder direkte ind til produktet.

8) Angående offline markedsføring så gælder det samme trick som med online. Vær specifik med kommunikationen / tilbuddet, sæt pris og rigeligt med respons på.  Nogle mennesker foretrækker hurtigt respons andre et nærstuide på webben. Om det er TV, Radio, Outdoor, Print eller DM så skal du sikre dig at få så meget data ud af brugeren i  samme take – når du kender målgruppens foretrukne responskanal kan raffinerer kampagnen til næste gang. 

9) En af de klart  største trends for 09 bliver garanteret  SMS til mail. Hvis du forstår at udnyttet kanalen ordentligt, dvs drop konkurrencerne om kroophold hvis du sælger forsikringer, og giv i stedet dine kunder nogle fordele centeret omkring dine produkter. På den måde får du ægte respondenter. Hvis du vælger sms til mail som reponsmulighed på dine offline aktiviteter, får du både en sms’er og en emails, som du efterfølgende kan gå i dialog med kunden på. Det smarte her er at offline kunden, får materiale direkte ind i mailboxen.  Som bonus har du trukket kunden fra offline til online – som nu gør dig i stand til at måle og veje dine udgifter og indtægter i forhold til dine aktiviteter.

10) Der er ingen tvivl om at offline aktiviteter er de aktiviteter med laveste ROMI og samtidigt den bredeste spredning. Lige på nær når vi kigger på DM aktiviteter. De er mere gennemtænkte og målrettet når vi taler adresserede forsendelser. Online med specielt Search, som klart førende ROMI kanal, har den absolut bedste rate når vi taler new bizz. Direct e-Marketing (emails) har den bedste rate når vi taler merslag eller upsalg til eksisterende kunder. Når først leaded er i hus gælder det om at pleje kontakten og lade kunden berige sig selv, der ligger helt uanede muligheder i CLM fordi størstedelen af processen er automatiseret.  Det kræver dog en god CLM arkitekt, så en fornuftig opstart vil være et nyhedsbrev-flow med en god portion dialog programmering.

Hvis du vil starte et sted – så læs mere om Online Strategi her eller SEO Management her

I dag, den 19. september 1982, skrev Professor Scott E. Fahlman fra Carnegie Mellon Universitet denne mail:

19-Sep-82 11:44 Scott E Fahlman :-)
From: Scott E Fahlman

I propose that the following character sequence for joke markers:

:-)

Read it sideways. Actually, it is probably more economical to mark things that are NOT jokes, given current trends. For this, use:

:-(

Han opfandte* dermed det vi kalder emoticons, som i dag er en integral del af de fleste former af online-kommunikation.

Wired har i denne sammenhang samlet en galleri med titlen Emoticons Jump From Web to Real World (12 billeder). Jeg kan især godt lide ideen bag Emoticon Transforming Stamp.

*Caveat – det viser sig at en – iflg. Wired – “visionær eller tidsrejsende” første gang brugte typografi til at vise en slags smiley i 1881, dog ikke i den form vi kender i dag. Du kan se dem på slide 4 af gallerien.

Jeg bruger størstedelen af min tid på at visualiserer og forklare sammenhængen mellem websider og brugere på nettet. Jeg gør det for at hjælpe virksomheder med at forstå anatomien på nettet og brugerens adfærd i forhold til deres virksomhed og deres produkter. Jeg er tilhænger at ”The Google Quality Score” og forsøger at benytte mindsettet om direkte match mellem produkt og bruger på alle kanaler.

Den Digitale Værdikæde

Den digitale værdikæde er indbegrebet af Online tilstedeværelse og dækker over SEO og Social og har sit største impact når man tilføjer ordet ”Gratis kommunikation” foran eller bagefter begreberne. Hvor gratis koster tid, underforstået den tid virksomheden vil investerer i at deltage på nettet. Det kan også betegnes som en form for Digital Public Relations – hvor virksomheden både arbejder med; samarbejdspartnere (BtB) og deres kunde segmenter (BtC).

Online tilstedeværelse

Fællestrækket for SEO og Social er links der peger tilbage til virksomhedens website, uligheden findes i hvad og hvordan man kommunikerer, samt hvor og hvordan linkkommunikationen implementeres. Men fælletrækkes for både SEO & Social er at virksomheden opbygger, vedligeholder og udvider deres Digitale Værdikæde. 

Se videoen om Det Digitale Univers på blip.tv

Online aktiviteter

Når virksomheden har etableret sig digitalt og gjort de første skridt i retningen af online tilstedeværelse, vil deres aktiviteter, som defineres som betalte aktiviteter, blive understøttet af deres online netværk og fungerer som opsamler og udvikler på alle deres online kampagner.

Aktiviteterne kan være mangeartet og skifter løbende karakter, men generelt kan man tale om Banner display, e-DM, Signup’s og Adwords alt sammen set ud fra en Google Quality Score mindset.

Se videoen om Det Digitale Univers, som er optaget i korridoren på dette års Reboot af Asbjørn Poulsen, SuperSocial, og få en forklaring på hvad vi mener med online aktiviteter og Det Digitale Univers.

Læs også om Den digitale kommunikationsstrategi.

Hvilke chancer har traditionelle aviser for at overleve? Udgangspunktet er digitalt, og derfor bør print-medierne starte online for at opnå succes offline. Så enkelt er det.

Artiklen er bragt i Markedsføring d. 22 april 2008. Download den som PDF Online skal redde print

Fremtidens stærkeste printmedie skriver artiklerne online, lader artiklen berige af brugeren, og bringer dem efterfølgende i den trykte udgave, efter endt redigering. Det handler om udvikling af unikt content og berigelse af eksisterende content.

AOK viser allerede vejen ved at tænke i en tredjedel redaktionelt stof, en tredjedel brugerdrevet stof og en tredjedel annoncedrevet stof. Denne simple model kunne dagbladene lære en del af. Problemet hos de traditionelle aviser er, at de har funderet deres forretningsmodel offline, og forsøger kun delvist at være med online, altså som en sekundær aktivitet.
Sagen er jo den, at printmedierne har store omkostninger ved at drive den traditionelle forretning. Derfor forsøger de hele tiden at kapre nye abonnenter til den trykte avis. Samtidigt forsøger de at konvertere deres online-brugere til offline avis-abonnenter. Og det er her fejlen begås.
Det er på tide at vende tingene på hovedet – eller spejlvende forretningsmodellen. Artiklerne, der er avisens bærende fundament, skal i første omgang skrives online. Det vil sige, at de skal lynhurtigt få deres nyheder publiceret på nettet. Og ikke vente et sekund længere, end til at nyhederne er i kassen, med at sætte dem i søen.

Ekstra Bladet forsøger.
Ekstra Bladet viser noget af vejen med deres nye satsning Nationen. De bringer ganske enkelt fragmenter af blogindlæg og kommentarer fra online-universet i den trykte udgave.
Det giver dem nok ikke dybdeborende journalistik, men de formår at fastholde deres online brugere til deres offline avis, og måske sælge en ekstra avis eller to til deres online brugere, ganske enkelt fordi den enkelte bruger vil se, om hans kommentar er blevet trykt i avisen. Forfængelighed har alle dage være en motiverende faktor.
Man kan sige, at Ekstra Bladet formår at skabe en større loyalitet online, der klister brugeren fast til deres trykte avis. Det er ganske vist kun en halvhjertet satsning, og spørgsmålet er, om Ekstra Bladet kan styre brugeren i en retning, der skaber stofområder, vi andre gider at læse?

Det er på tide at vende tingene på hovedet – eller spejlvende forretningsmodellen, når vi taler om printmedier. Artiklerne, der er avisenes bærende fundament, skal i første omgang skrives online. Det vil sige, at de skal lynhurtigt få deres nyheder publiceret på nettet. Og ikke vente et sekund længere, end til at nyhederne er i kassen, med at sætte dem i søen.

AOK kan også
Med AOKs nye satsning, som de har valgt at kalde for 1/3-1/3-1/3, har de skabt informationer, der har længere levetid. Stoffet skal blot redigeres.
En artikels slagsværdi (USP) afhænger ikke så meget af, hvad den omhandler, men mere om, hvordan den er skrevet. Og det er netop det, der adskiller brugerdrevet content og journalistik.
Når professionelle journalister lader sig inspirere af lægfolk, giver de historien nye perspektiver, der giver alle os andre lyst til at læse den. Og omvendt, hvis journalisten giver slip på historien noget tidligere ved at publicere den online og lade måske 20-30 brugere skrive videre på den. Så sparer han tid, han får flere vinkler på historien, han får samtidigt en fornemmelse af, hvad der skaber interesse, og artiklen har langt længere levetid.
Journalisten skal både være journalist, researcher og redaktør på samme tid – hvilken på kort sigt giver ham en større arbejdsbyrde, men ved at frigive historien i en tidligere fase, giver det journalisten mulighed for at skrive på flere historier på én gang.

Intet er perfekt
Nu ved jeg godt, at journalisten allerede researcher og redigerer, inden han kaster artiklen på nettet, men min pointe er denne: Smid den ud til net-brugeren hurtigere, end du ellers ville gøre det. Ingen artikel er perfekt, uanset hvor mange kilder der refereres til, og derfor er hastighed at foretrække frem for perfektionisme.

Hvis klimaet skabes, og journalisten accepterer samspillet med lægfolket i den skrivende proces, så er der både grobund for, at avisen kan skabe mere content på kortere tid og en større sandsynlighed for at skabe et sund forretningsmodel både online og offline.
Når vi kigger på AOK’s model, hvor journalisten slår tonen an i anmeldelser af restauranter, og åbner op for at brugeren kan skrive deres egne anmeldelser af samme restaurant, sker der overordnede to ting: Der skabes ekstra opmærksomhed på den professionelle anmelders integritet, og mediet oparbejder en masse content centreret om kerneforretningen.
AOK’s anmeldere skal simpelthen være meget nøjagtig, når brugeren også anmelder den samme restaurant. Det skaber en gennemsigtighed, som giver mediet troværdighed. Hvis anmelderen over tid så høster de brugerdrevne anmeldelser, der er kommet i kølvandet på hans åbningsanmeldelse, skaber det ikke alene grobund for kvantitativ content, men giver også mediet muligheden for at opsamle og genanvende indholdet i redigeret form.
Man kan sige, at selve historien omkring anmeldelsen af den enkelte restaurant er blevet beriget og foldet ud i flere nuancer, hvor størstedelen af arbejdet er skabt gratis og frivilligt af brugerne.
Når vi så kigger på Ekstra bladets Nationen og andre medier som Urban og Nyhedsavisen, der alle gengiver brugerdrevet content fra online-universerne i deres trykte aviser, så har vi både hastighed og berigelse af historien, og måske endda en spire til en forretningsmodel.
Her kan mediehusene finde nye indtjeningsmuligheder online, der kan skabe nye lønsomme kvalitetsmedier. Alt kan jo genbruges.

Brug for ro
Der er nok to årsager til, at vi læser nyheder online og tunge, lange artikler offline. Den ene er, at vi gerne vil hvile øjnene fra skærmen, sætte os i den gode stol og læse artiklen stille og roligt. Vi har simpelthen brug for at være offline.
Men spørgsmålet er, om vi overhovedet læser de lange, tunge artikler? Eller om vi køber Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad for vores intellektuelle samvittigheds skyld? Og så i øvrigt falder i søvn af ren udmattelse bare ved tanken om at skulle gå i gang med artiklen?
Jeg tror, vi alle godt vil have den viden, som de gode dybdeborede artikler giver os, men vi opnår kun brøkdele af den viden, fordi accelerationen af online nyheder og gratisaviser har skabt en hungrende nyhedsdjævel i os alle, og den djævel vil fordres hurtigt og kontinuerligt.
Hvis mediet insisterer på at give os viden frem for at sælge os aviser, kan de traditionelle dagblade roligt læne sig tilbage og kigge DRs P1 i kortene. P1 er dybt, og kan også serveres som podcast.
Vi har nok alle efterhånden en mobil, der kan afspille MP3, og vi sidder alligevel mange timer i kø på vej til arbejdet, så hvorfor ikke placere den tunge historie i vores øregange? Det er jo i den tråd det oprindelige begreb Radioavisen blev skabt!

Det er ikke let at kloge sig på, hvilken forretningsmodel, der redder printmediet, men hvis avisen formår at skabe en livsstils-attitude, som dagbladet Dagen forsøgte, hvor blot tilstedeværelsen af avisen skabte respekt, og indholdet er både nyhedsorienteret, samt består af det nye bastard stof, skrevet af både journalister og brugere, og tunge artikler, der kan downloades som podcast, så er der nok et incitament til at købe en avis. Om ikke andet så for at få koden til download af podcast, som vi blev lovet online.

Markedsføring på nettet er respons i sin reneste form. På nettet kan enhver handling, hvert eneste klik måles. Men hvordan får man brugeren til at blive på siden – og involvere sig? Og hvordan konverteres kunden fra at være passiv bruger til aktiv kunde?

Onsite emne-generering. Alene udtalen er op ad bakke, men det handler i al sin enkelthed om at kombinere virksomhedens ønsker og prioriteter på nettet med kundernes adfærd og dermed skabe et website som giver succes – for virksomheden og for brugeren.

Hver gang en person besøger en hjemmeside og klikker det første klik, indledes en dialog. I hver sin ende sidder virksomheden og brugeren – med forskellige ønsker og behov. Hvis sitet ikke imødekommer brugeren, er han kun et klik fra at forsvinde.

Kunsten for virksomheden er derfor at byde sig til på et niveau, der rammer præcis ind i brugerens ønsker og behov – her og nu. Eller med andre ord skræddersy indhold og information, så man imødekommer brugeren på det tidspunkt, han eller hun er på sitet. Og dermed øge konverteringsraten fra bruger til egentlig betalende kunde.

En af de allerstørste udfordringer på nettet er registrering. Alle undersøgelser viser, at hvis registrering eller tilmelding bliver for besværlig – eller for krævende – så springer brugeren fra. Derfor er det allervigtigste at fjerne enhver barriere for tilmeldingsproceduren. Hvis det lykkes, går brugeren fra at være anonym bruger til registreret ”emne”.

Hvordan emnegenererer man på sin hjemmeside?
De fleste, der har prøvet, ved, at det er en svær disciplin. Det kræver professionelle fagfolk, hvis man vil have succes med at indrette sin hjemmeside, så chancen fra at få brugeren helt ind i butikken øges til den maksimale betalende kunde. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre sig sit forarbejde. Og dermed på en gang reducere omkostninger og øge chancerne for at få fat i den potentielle kunde.

Den største ønske er at konvertere en bruger til en betalende kunde, hvad enten det er online eller offline.. Men vi ved ikke altid, hvornår brugeren er klar til at handle – derfor skal websitet tilbyde andre muligheder for respons mellem brugeren og websitet. Denne respons kan så på et senere tidspunkt føre til en reel betalende kunde.

Et godt eksempel er rejsebranchen
Hvis vi for eksempel kigger på et rejsesite er brugeren på sitet, fordi brugeren har et ønske, et behov eller en drøm om at komme ud at rejse. Måske ved brugeren ikke selv, hvornår det skal være, hvor han vil hen eller hvad det skal koste. Derfor er brugeren ikke umiddelbar klar til at bestille en rejse. Det er her onsite-emnegereing kommer ind i billedet. Brugeren skal have lov til at interagere med sitet uden at købe – hvis han får muligheden for at interagere afgiver han information om sig selv og lige netop i det øjeblik, går brugeren fra at være et anonymt nummer i statistikken til et navn og en e-mail adresse. . Onsite emnegenereringen er begyndt. Rejsesitet har nu muligheden for at kontakte personen på et givent tidspunkt i fremtiden.

5 gode råd til onsite leadgenerering

• Sørg for at brugeren kan tilmelde sig et nyhedsbrev. Gerne et nyhedsbrev, hvor brugeren selv vælger, hvilke specifikke nyhederne han gerne vil modtage. Sørg for at bruger registreringen er lav for eksempel navn + email.

• Giv brugeren mulighed for at stille et spørgsmål uden at binde sig til noget som helst.

• Lad brugeren deltage i en konkurrence – drømmen om at eje produktet (rejsen) lever jo altid. Her er det naturligt at brugeren afgiver mere information, da virksomheden skal sende præmien til ham typisk via posten.

• Hvis sitet har et forum, en debat eller muligheden for at afgive kommentarer på for eksempel artikel, så sørg for at også den mulighed er åben for brugeren. Igen er det vigtigt at huske på, at en kommentar på en artikel ikke skal være rocket science vedr. tilmelding – brugeren er mest interesseret i at finde ud af, om der er nogen som responderer på hans egen kommentar. Derfor navn + email.

• Udform alle responsmuligheder som faste elementer på alle sider. Lav et ikon til kommentarer et ikon til debat, et til nyhedsbrev m.v. og læg det ind som en del af designet på siden. Når brugeren oplever at hans interaktion med sitet bliver taget seriøst, vil han komme tilbage. Relationen er nu skabt!

Der er skabt en relation og brugeren har selv gjort det – men kun fordi sitet har givet ham muligheden og uden den mulighed, ville brugerne ikke have givet sig til kende – for en fremtidig dialog om et potentielt køb.

Læs mere om onsite leadgenerering læs om Conversion Staircase og om Behavioral Targeting